
PROGRAM
04.11.2025 kl. 19-21
VIA - Banegårdsgade 2, 8700 Horsens
Velkommen til en aften, der udforsker historien om, hvordan Midtjylland gik fra strikkende hedebønder i 1600-tallet til nutidens pulserende erhvervsliv med Jyske Bank Boxen, FC Midtjylland og Bestseller.
Foredraget tager udgangspunkt i bogen "Uldjydens triumf" fra serien 100 Danmarks historier. Bogen, der udkom i 2024, beskriver, hvordan midtjyderne allerede i 1600-tallet blandede blod med tekstilerne. Dette formede grundlaget for det industrielle mirakel, der transformerede regionen fra landbrugsland til industriområde i anden halvdel af 1900-tallet. Efterkrigstiden skabte et boom i tekstilfabrikker og byerne på heden voksede med rekordfart. I kølvandet på dette skete en fundamental omvæltning i samfundet, hvor særligt kvindernes ændrede rolle bliver belyst.
Med et mix af historiske kilder, skønlitteratur, populærkultur og personlige anekdoter viser forfatteren i foredraget, hvordan fortidens begivenheder former nutiden og fremtiden. Og måske kan vi sammen findes ud af, om den ultimative uldjyde, Mads Skjern, ville have følt skjorteskam?
Glæd jer til en aften fyldt med spændende historier, indsigt og en god portion jysk humor.
Uldjydens triumf
- en rejse gennem Midtjyllands tekstilhistorie
Foredragsholder: Kristine Holm Jensen
Museumsinspektør, Museum Midtjylland
Vermehren, En jysk fårehyrde på heden