Filosoffen G.W. Leibniz påstod, at vi lever i en verden, som nok ikke er perfekt, men dog så god som en verden nu engang kan blive.

Det ville hans efterfølger ArthurSchopenhauer ikke høre tale om. Han mente snarere, vi lever i den værste af alle tænkelige verdener.

Det er fristende at stille sig midt imellem de to kamphaner, men i dette foredrag vil filosof Henrik Schøneberg stille sig på optimisten Leibniz side, og argumentere for at glasset bedst kan forståes som halvt fuldt, omend han krediterer pessimisten Schopenhauer for, at føre ham i denne retning.