FORÅRETS PROGRAM

11.04.2024 kl. 19-21
VIA - Lokale AUD. 2, Banegårdsgade 2, 8700 Horsens

Jelling - Jellingdynastiets magtbase

I Jelling kan vi se de unikke spor efter Jellingkongerne og det præg, de har sat på Danmark. Dette har haft forskernes interesse i flere hundrede år, og på samme måde er det også et mysterium for os i dag.

Hvordan skal vi forstå det – hvor kom de fra, og hvorfor valgte de Jelling som base? Vejlemuseernes arkæologiske undersøgelser i Jelling i 2006-7 var startskuddet på et større forskningsprojekt – Jellingprojektet – hvor Vejlemuseerne, Nationalmuseet og Aarhus Universitet gik sammen i et forsøg på at løse denne gåde.

I projektet har jeg undersøgt nærområdet og regionen omkring Jelling for at finde svar. I foredraget vil jeg fortælle nærmere om det, jeg er kommet frem til, og hvad vi ved i dag.

I samarbejde med Museum Horsens

Charlotta Lindblom, Museumsinspektør