FORÅRETS PROGRAM

16.04.2024 kl. 19-21
VIA - Lokale AUD. 1, Banegårdsgade 2, 8700 Horsens

Horsensvikingernes specialiserede pladser

Der tegner sig på Horsens-egnen et billede af et differentieret kulturlandskab, hvor jernalderens homogene, agrare samfund udviklede sig til et mere struktureret, specialiseret og hierarkisk samfund i vikingetiden.

På Museum Horsens har museumsinspektør Lars Pagh forsket i det arkæologiske materiale fra de seneste årtiers udgravninger og detektorsøgning, og foredraget vil tage udgangspunkt i denne forskning.

Vikingetiden på Horsens-egnen viser sig som en blanding af agrare landsbyer, specialiserede produktionspladser, stormandsmiljøer og en højstatus centralplads ved Tamdrup med klare forbindelser til Jellingkongerne.

Udviklingen af de specialiserede pladser i oplandet og et øget behov for samhandel udgjorde grundlaget for bydannelsen i bunden af fjorden, hvor urbaniseringen af Horsens tog fart.

I samarbejde med Museum Horsens

Lars Pagh, Museumsinspektør