FORÅRETS PROGRAM

24.01.2024 kl. 19-20 (streaming) GRATIS
VIA - Lokale AUD. 2, Banegårdsgade 2, 8700 Horsens

En sten i Grønland, der forandrede jordens historie

Er man nysgerrig på at forstå jordens historie og livets opståen, kan det være en god idé at rette blikket mod Grønland. Her findes intet mindre end nogle af verdens ældste bjergarter.

Minik Rosing, der er professor i geologi ved GLOBE Institute på Københavns Universitet, har studeret de grønlandske bjergarter igennem mere end fire årtier. I stenene har han fundet spor efter fotosyntese, som danner grundlag for livet på jorden.

Rosing er anerkendt verden over for sin forskning. Ikke mindst for at have opdaget de tidligst kendte tegn på liv på Jorden. Det gjorde han i 3,8 mia. år gamle bjergarter fra Isua nordøst for Nuuk i Grønland. Til denne live stream kan du høre ham fortælle om, hvad der gør grønlandske sten helt særlige for jordens historie.

45 minutters oplæg og 15 minutters spørgsmål. Livestreamingen modereres af Noa Kjærsgaard Hansen og fungerer som optakt til Århundredets Festival, der den 08.-17. marts 2024 sætter fokus på NORDEN.

Med støtte fra Nordea-fonden

Streaming fra Aarhus Universitet

Minik Rosing, Professor i geologi ved GLOBE Institute på Københavns Universitet